Rådgivere

 
Udvikling Fyn
Forskerparken 10
5230 Odense M

Tlf: 63 75 95 00
Website: http://www.udviklingfyn.dk

Vi samler Fyn om vækst og udvikling.
Udvikling Fyn står sammen med de øvrige partnere klar til at give den Syddanske bygge- og anlægsbranche et kompetenceløft i forhold til at matche udbudskravene ved bygge- og anlægsinvesteringer.

Vi hjælper til i alle faser af projektet ved at

  • vejlede virksomheder
  • stimulere samarbejdet mellem aktører i byggeriet
  • formidle viden om forretningsudvikling
  • facilitere erhvervssamarbejder inden for området

I nært samarbejde med virksomheder, organisationer og myndigheder ønsker Udvikling Fyn at inspirere og udfordre erhvervslivet og turismen, så der skabes vækst på Fyn.

Det er derfor naturligt for Udvikling Fyn at være en del af ”Klar til Bygge- og Anlægsopgaver”, og vi er projektets lokale informationspartner på Fyn.

Fakta om udvikling Fyn
Udvikling Fyn beskæftiger cirka 100 medarbejdere, som holder til i Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Odense og Svendborg, som også er de fem kommuner bag organisationen.

 
Væksthus Syddanmark
Forskerparken 10 D/E
5230 Odense M

Tlf: 70 23 55 15
Website: http://www.vhsyddanmark.dk

Hvert eneste år hjælper Væksthus Syddanmark et stort antal virksomheder i Region Syddanmark skridtet videre.
Væksthus Syddanmark tilbyder kvalificeret og målrettet sparring til virksomheder med ambitioner om vækst. Væksthusets sparring er uvildig, professionel og målrettet din virksomheds behov og potentiale, og tager udgangspunkt i din dagligdag og dine udfordringer.

Måske ønsker du, at

  • eksportere til nye markeder
  • udvikle nye produkter
  • formulere en ny strategi
  • få sparring om næste træk

Sammen kortlægger vi uvildigt dine vækstmuligheder, dine kunder og dit potentiale - de første skridt mod en højere vækst. Væksthuset viser dig også vej til relevante rådgivere, som kan bidrage til at føre din plan for vækst ud i livet.

Målgruppe
Væksthus Syddanmarks målgruppe er virksomheder med vækstambitioner:

  • Virksomheder, der har mindst fem ansatte og ambition om en årlig vækst i antal ansatte eller omsætning på mindst 20 % i tre år
  • Virksomheder, der har mindre end fem ansatte og ambition om at beskæftige mindst 10 ansatte inden tre år
  • Virksomheder, der har eksportambitioner.

Fakta
Væksthus Syddanmark er ét af de 5 Væksthuse i Danmark. Der findes et væksthus i hver region. Væksthusene blev etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2007.

Væksthus Syddanmark er en erhvervsdrivende fond, der er ejet af 22 kommuner i Region Syddanmark.