Deltagere i markedsdialogen kan vælge at optræde anonyme. Dialogen fungerer som en "chat-funktion", hvorfor deltagere opfordres til at komme med bemærkninger løbende i høringsperioden, og ikke vente til afslutningen af høringen.
Udbuddet vedrører en rammeaftale til indkøb af revisionsydelser til Odense Kommune. Revisionsydelserne omfatter en hovedydelse samt supplerende ydelser.
Hovedydelsen omfatter finansiel revision, revision af områder med statsrefusion, revisorerklæringer på takster på servicelovsforanstaltninger (§ 109 og § 110), IT-revision, herunder NSIS og MitId, løbende forvaltningsrevision samt revision af selvejende institutioner og fonde m.v. for Odense Kommune.
Som eksempler på supplerende revisionsydelser kan nævnes: særlig rådgivning, udredningsopgaver, opfølgning, konsulentopgaver, analyse af et opgaveområde og assistance vedrørende moms- skattemæssige- eller regnskabsmæssige forhold, herunder rådgivning i forhold til Odense Kommunes ejerrolle i de kommunale aktieselskaber, fællesskaber m.v.
Følgende dokumenter kan tilgås:
- Udbudsbetingelser
- Udbudsbilag C - Tilbudsliste
- Udbudsbilag D - Leverandørens kvalitet
- Udkast til rammeaftale
- Bilag 1 - CSR-bilag
- Bilag 2 - Arbejdsklausul
- Bilag 3 - Kravspecifikation
- Bilag 3.1 - Økonomistyringsprincipper for Odense Kommune
- Bilag 4 - Selvejende institutioner og fonde samt projektregnskaber
- Bilag X - Beskæftigelsesklausul