Odense har en klar ambition om at være en by for stadig flere børnefamilier. I de kommende 10 år bliver der væsentligt flere børn – herunder særligt flere småbørn i alderen 0-5 år. Frem mod år 2030 forventer vi cirka 2.400 flere børn i 0-5-års alderen. Derfor er der behov for frem mod 2025 at etablere 2-3 nye børnehuse og siden frem mod 2030 at sikre ca. 800 nye daginstitutionspladser, svarende til 8 nye børnehuse i alt.
I tillæg til ovenstående vil der være behov for større tilbygninger og moderniseringer for at kunne imødekomme stigende behov, samt at de eksisterende rammer gøres tidssvarende.