Odense Kommune inviterer jer hermed til at give tilbud på levering af videomateriale om Odenses klimaindsats.
Odense Byråd har besluttet, at Odense senest i 2030 skal være klimaneutral. Det er en stor opgave, der kræver en fælles indsats, og derfor ønsker byrådet at involvere hele byen i de fælles løsninger.
Det skal blandt andet ske ved hjælp af korte videoer, der skal visualisere initiativerne i Klimahandleplan 2023 og engagere og motivere borgerne til at tage del i den grønne omstilling med tips og tricks til klimavenlige valg i hverdagen.
Videoerne skal versioneres og kunne bruges til SoMe, web og præsentationer i forbindelse med oplæg mm.