Varde Kommune udbyder den samlede kørsel af borgere i Varde kommune.
Kontrakten er gældende for personbefordring som kommunen efter lovgivningen kan eller skal tilbyde befordring af borgere for kommunens regning. Befordringen vil både være til afleveringssteder internt i Varde Kommune og udenfor kommunens grænser.
Leverandøren skal i forbindelse med udførsel af kontrakten foretage al ruteplanlægning og sikre samkørsel på tværs af følgende kørselstyper:
• Specialundervisning for børn
• STU og specialundervisning for unge og voksne
• Almen skolekørsel
• Borgere med handicap
• Øvrigt kørsel
• Daghjemskørsel
• Afprøvning af kropsbårne hjælpemidler
• Læge- og speciallægekørsel
• Genoptræningskørsel
Kontrakten omfatter ikke ad hoc kørsel med stor bus til fx Lejrskole eller andre særlige udflugter. Ligeledes kan der være helt særlige projekter i kommunen, som omhandler kørsel af borgere, hvor Ordregiver vurderer, at det ikke bør være en del af denne kontrakt.