113230 - Indkøb af køkkenposer og sække til Thisted Kommune - 2022 Tender

Description

Thisted Kommune er i gang med implementering af nye indsamlingsordninger til sikring af indsamling af de 10 affaldsfraktioner.

I tilknytning til indsamling af madaffald skal Ordregiver indkøbe køkkenposer, som skal udleveres til institutioner og alle husstande samtidigt med de nye udendørs beholdere m.v. Desuden skal Ordregiver indkøbe sække til indsamling af genanvendelige fraktioner ved husstandene ifm. storskraldsordningen ”Genbrugsekspressen”.

Til orientering har Thisted Kommune pr. 1 kvartal 2021 ca. 43.160 indbyggere. Thisted Kommune har p.t. i alt 26.227 adresser, som får hentet dagrenovation/mad- og restaffald. Af disse er ca. 3.700 sommerhuse, der primært er placeret langs vestkysten. Thisted Kommune dækker et samlet areal på ca. 1.074 km².

Thisted Kommune udbyder således 2 rammeaftaler for ’Indkøb af køkkenposer og sække til Thisted Kommune – 2022’ i offentligt EU-udbud efter Udbudsloven nr. 1564 af 15. december 2015 og Lovbekendtgørelse nr. 593 af 02/06/2016 om Klagenævnet for Udbud.

Det til nærværende udbudsmateriale hørende Bilag 1 - Kravspecifikation køkkenposer og sække Thisted 2022.05.31 indeholder de tekniske krav, leverancekrav og øvrige krav til levering af køkkenposer (Delaftale 1) og sække (Delaftale 2).

Den første leverance af køkkenposer forventes at finde sted senest den 15.08.2022. Den første leverance af sække skal leveres i starten af december 2022. De samlede årlige antal køkkenposer og sække fremgår af oplysningerne i henholdsvis Bilag 2.1 - Tilbudsliste Køkkenposer Delaftale 1 - Version 01.06.2022 og Bilag 2.2 - Tilbudsliste Sække Delaftale 2 - Version 01.06.2022. Præcist leverings-tidspunkt aftales nærmere.

Rammeaftalerne udbydes med en aftaleperiode på 4 år med aftalestart den 1. august 2022 og ophør uden yderligere opsigelse den 31.07.2026 og er uopsigelige i aftaleperioden.

Alle ydelser i tilknytning til levering af køkkenposer og sække i dette udbudsmateriale skal være indeholdt i tilbudsgiverens tilbud.

Tilbudsgiver kan vælge at byde på én eller begge rammeaftaler.

Udbuddet gennemføres elektronisk via det internetbaserede udbudssystem Comdia.com. Dette gælder således for al skriftlig korrespondance, herunder ikke mindst ordregivers besvarelse af spørgsmål og tilbudsgivers fremsendelse af tilbud.

Tilbudsgiver er selv ansvarlig for at holde sig opdateret om udbudsmaterialets eventuelle løbende opdateringer. Bemærk venligst at både ordregivers og tilbudsgivers handlinger i Comdia.com logges i systemet.

Det samlede udbudsmateriale er tilgængeligt via Comdia.com.

Ved tekniske spørgsmål til brugen af systemet, kontakt venligst Comdia Support, der er åben mandag til fredag kl. 09.00-15.00 på telefon (+45) 71993672 eller mail til: support@comdia.com

Materialet kan ligeledes tilgås via Thisted Kommunes hjemmeside: www.thisted.dk – aktuelle udbud.


Tender procedure

Open procedure
SOEV

International

Selection criteria

Stated in the attached material