Skanderborg Kommune ønsker at sikre en effektiv drift og vedligeholdelse af det ydre udstyr i kommunens trafiksignalanlæg i perioden 2024-2028 med option på yderligere 2 x 1 år fra 2028 til 2030.
Arbejdet omfatter drift og vedligeholdelse af alle dele af det ydre udstyr i alle signalanlæg i Skanderborg Kommune og derved ikke styreapparatsleverancer. Ved kontraktindgåelse omfatter dette 36 signalanlæg, herunder 34 styreapparater.
Kontrakten omfatter endvidere mulighed for mindre tilpasninger eller ombygninger i de respektive signalanlæg.
Målsætningen for aftalen er at sikre, at hvert enkelt signalanlæg altid i videst mulig udstrækning bevarer sine egenskaber i sikkerhedsmæssig og funktionsmæssig henseende.