Udbuddet vedrører indkøb og levering af kaffe, te, kaffemaskiner/-automater (køb og leje), service og øvrige tilbehørsprodukter til kommunerne i Jysk Fællesindkøb; Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Rebild, Mariagerfjord, Skive, Viborg og Skanderborg. Udbuddet gennemføres som offentligt udbud, jf. udbudsloven, LBK nr. 10 af 06/01/2023, hvilket betyder, at enhver kan afgive tilbud.
Udbuddet er opdelt i to delkontrakter:
- Delkontrakt 1: Kaffe, te, kaffemaskiner/-automater, service og tilbehørsprodukter til Mariagerfjord, Rebild, Skive, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Skanderborg Kommune
- Delkontrakt 2: Kaffe, te, kaffemaskiner/-automater, service og tilbehørsprodukter til Viborg Kommune
Delkontrakterne forventes at træde i kraft den 1. december 2024 og har en løbetid på 3 år. Kontrakterne kan forlænges i op til 3 x 12 måneder på uændrede vilkår.