Nærværemde udbud vedrører anskaffelse af totalrådgivning til Skanderborg Kommune ved renovering af Veng Skole.
Veng Børnehus er i dag placeret i utidssvarende pavillonbygninger placeret øst for Veng Skole. Det ønskes at Børnehuset flytter fra pavillonbygningerne og ind på skolens ene fløj – Fløj C, der i dag huser skolens SFO samt faglokaler. Fløjen skal derfor renoveres og tilpasses de fremadrettede behov.
Børnehuset vil på denne måde blive fysisk placeret i nærhed til indskolingen, så overgangen fra børnehus til indskoling understøtter ovenfor beskrevne pædagogiske sammenhæng.
Pavillonbygningerne tænkes nedrevet, dog er der et ønske om at toiletfaciliteter istandsættes/genetableres.
Børnehusets indflytning i Fløj C, betyder mindre ombygning i Fløj B for indskolingen samt SFO.
Der skal indrettes til fire grupper, svarende til 15 vuggestuebørn samt 60 børnehavebørn.