Ordregiver for dette dynamiske indkøbssystem er Forsyning Helsingør.
Dette dynamiske indkøbssystem skal anvendes til at gennemføre konkrete indkøb på fjernvarmeprojekter til Forsyning Helsingør. Dette omfatter blandt andet opgaver som jord, -beton – og belægningsarbejder, rørarbejder, rørleverancer samt muffer.
Dette dynamiske indkøbssystem indeholder to kategorier:
• Kategori nr. 1: Projekter/opgaver som gennemføres som fagentrepriser.
• Kategori nr. 2: Projekter/opgaver som gennemføres som hovedentrepriser.
Der henvises til ansøgningsmaterialet for en mere detaljeret beskrivelse.
FORVENTET TIDSPLAN:
1. juli 2024 kl. 23.59: Ansøgningsfrist (første runde)
I forbindelse med oprettelsen af det dynamiske indkøbssystem gælder denne frist. Ordregiver vil behandle alle ansøgninger modtaget inden d. 1. juli 2024, kl. 23:59, før det første konkrete indkøb igangsættes. Ansøgere som anmoder om optagelse på systemet efter denne dato kan ikke forvente opfordring til at deltage i det første konkrete indkøb. En ansøger vil dog i hele systemets løbetid kunne indsende anmodning om optagelse på systemet. Systemet åbner igen for nye ansøgninger senest 10 dage efter ovenstående ansøgningsfrist, jf. pkt. 4.6 i udbudsbetingelserne.