Kerteminde Forsyning – Varme A/S har igangsat et projekt omhandlende konvertering af naturgaskunder i Munkebo, i alt ca. 1.440 potentielle tilslutninger, som dels ligger i forbindelse med eksisterende fjernvarmeområder og dels ligger udenfor. Størstedelen af disse er private husstande, men industrivirksomheder er også inkluderet.
Rammeaftalen vil omfatte levering af Ordregivers forbrug af bl.a. præisolerede fjernvarmerør, bøjninger, buerør, afgreninger, muffer, skummaterialer, samlinger, ventiler, alarmudtag, fittings mm.
Rammeaftalen skal omfatte alle dobbeltrørskomponenter samt enkeltrør, både faste og fleksible, i dimensioner op til DN125. Der forventes anvendelse af hovedsageligt dobbeltrør, men det skal bemærkes, at der kan opstå behov for enkeltrør.
Samtidig kan Ordregiver indkøbe montageydelser i forbindelse med svejsemuffer under Rammeaftalen. Ordregiver kan indkøbe specialkomponenter mv. under Rammeaftalen, såfremt der opstår behov herfor.