Rigspolitiet forventer snart at offentliggøre et udbud vedrørende uniformer til dansk politi. Rigspolitiet har lavet udkast til kravspecifikationene samt udbudsbetingelserne. Rigspolitiet ønsker derfor at gennemføre en online dialog med relevante markedsaktører med henblik på at indsamle kommentarer og evt. foreslag til, hvordan produkterne udbydes mest hensigtsmæssigt.
Det er gratis at deltage i dialogen. Rigspolitiet er ikke forpligtet til at følge specifikke forslag og ideer.
Dialogen vil ikke på nogen måde være bindende for Rigspolitiet i forhold til udarbejdelse af det endelige udbudsmateriale og kan ikke lægges til grund i fortolkningen af det endelige materiale. Dialogen vil være åben i perioden 14. oktober 2019 og frem til 23. oktober 2019.
Det bemærkes at man kan besvare spørgsmål / komme med input "Anonymt", hvilket betyder at det alene er Rigspolitiet der kan se hvem afsenderen er. De øvrigt deltagende kan derfor alene se svaret. Hvis svaret ikke ønskes offentliggjort, kan der i stedet sendes en mail til mdo008@politi.dk med besvarelsen. Ordregiver vil som udgangspunkt ikke udlevere oplysninger modtaget i forbindelse med denne markedshøring. Ordregiver kan dog i henhold til lovgivningen, herunder reglerne om adgang til aktindsigt, forpligtes til at videregive oplysninger til tredjemand.