Questions
Dialog vedrørerne ANPG (Automatisk NummerPlade Genkendelse) i køretøjer
Hej leverandører,
I det vi ønsker en mere effektiv markedsdialog, inviterer vi jer alle sammen til at deltage her på Comdia.
For at opnå indsigt i markedsforholdene og dermed gøre det muligt at beslutte, hvordan løsningen udbydes mest hensigtsmæssigt, ønsker Rigspolitiet at gennemføre en online dialog med relevante markedsaktører.
Dialogen skal give inspiration til hvordan ydelserne udbydes mest hensigtsmæssigt samt give indsigt i kommercielle forhold. Rigspolitiet ønsker at stille krav, der opfylder Rigspolitiets behov bedst muligt, men samtidig på en måde, der ikke er unødvendigt fordyrende, eller som lægger utilsigtede hindringer i vejen for, at kunne afgive tilbud.
Rigspolitiet er ikke forpligtet til at følge specifikke forslag og ideer. Dialogen vil ikke på nogen måde være bindende for Rigspolitiet i forhold til udarbejdelse af det endelige udbudsmateriale og kan ikke lægges til grund i fortolkningen af det endelige udbudsmateriale. Dialogen vil være åben i perioden 01.07 2020 til og med den 15.07 2020. Det er gratis at deltage i dialogen.
Der kan løbende blive oploadet spørgsmål til kommentering og dialog. Det bemærkes, at man kan besvare spørgsmål / komme med input "Anonymt", hvilket betyder at det alene er Rigspolitiet der kan se hvem afsenderen er. De øvrigt deltagende kan derfor alene se svaret men ikke afsenderen.