Rebild Kommune er forpligtet til at vedligeholde og administrere de offentlige vandløb. Som et led i denne forpligtelse, udbydes vandløbenes vedligeholdelse.
Opgaven omfatter den årlige beskæring af grøde og kantvegetation i de i tilbudslisten anførte offentlige vandløb.
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver, at indhente tilbud på tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelsen og administrationen af de offentlige vandløb.
Ordregivers krav til kontraktvilkår fremgår af udbudsmaterialets udkast til kontrakt, mens kravene til ydelsen er detaljeret beskrevet i arbejdsbeskrivelsen.
Varigheden af tjenesteydelseskontrakten er 4 år (4 sæsoner), med option på forlængelse i yderligere 2 år (2 sæsoner).
Rebild Kommune har opdelt opgaven i følgende to entrepriser.
Entreprise 1, indeholdende større vandløb, hvor der udføres maskinel grødeskæring med grødeskæringsbåde og mejekurv samt manuel grødeskæring med hånd-redskab
Entreprise 2, indeholdende mindre vandløb, hvor der udføres maskinel grødeskæring med mejekurv og manuel grødeskæring med håndredskab (entreprise 2 indeholder ikke grødeskæring med båd)