SpilOp’en er en idrætsinstitution med vuggestue og børnehave, der er idrætscertificeret i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og seminariet i Århus.
Både inde og ude er der masser af plads til idræt, leg og bevægelse hvor der arbejdes ud fra et kinesisk ordsprog: ”Fortæl mig det, og jeg glemmer det, vis mig det, og jeg husker det, lad mig opleve det, og jeg forstår det”.
I pædagogisk idræt arbejdes der med 4 fokuspunkter som er: Fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. Disse fokuspunkter er altid i spil i vores pædagogiske arbejde. Og skal selvfølgelig også være det i vores nye tiltag på legepladsen.
SpilOp’en ønsker at anskaffe fire legehuse som skal opføres
på deres eksisterende legepladser til henholdsvis større børn og vuggestuebørn.
Tre legehuse skal opføres på græsunderlag på legepladsen for
de større børn. De skal gerne stå i nærheden af hinanden for at forestille en
lille by.
Det sidste legehus skal opføres på græsunderlag og
integreres med den nuværende sandkasse og legeområde for vuggestuebørn.