Mariagerfjord Kommune udskifter et større antal biler til elbiler og i den forbindelse er der behov for etablering af ladekapacitet til opladning af elbiler. Kommunen gennemfører derfor et underhåndsbud for at finde en samarbejdspartner vedrørende levering, drift og vedligehold af ladestandere.
Ladestanderne opsættes og drives af tilbudsgiver og skal være klar til idrifttagelse senest den 8. januar 2024. Ladestanderne er ikke offentlig tilgængelig og anvendes af kommunens elbiler.