354727 - Udskiftning af ventilationsanlæg i Simmerbølle Børnehave Tender

Description

Tilbudsindhentning på udskiftning af ventilationsanlæg i Simmerbølle Børnehave

Langeland kommune ønsker tilbud på udskiftning af ventilationsanlæg i Simmerbølle Børnehave, Nordre Landevej 65, 5900 Rudkøbing.

Bygningen er normeret til 60 børn og 11-15 voksne.


Opgaven:

• Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende anlæg og etablering og montering af nyt ventilationsanlæg.

• Anlægget skal tilsluttes eksisterende rørføring


Følgende lovkrav skal overholdes ved udskiftning af Varmegenvindingsaggregat og ventilator:

- Projektering og udførelse skal ske i henhold til DS 447, DS 428 og DS 452 for selve Varmegenvindingsaggregat og ventilator (gælder ikke
for komponenter der ikke udskiftes som spjæld, kanaler mv.)

- Ventilationsanlægget skal opfylde kravene til varmegenvinding i EU-forordning nr. 1253/2014. Kravet i EU-forordningen svarer til
73 pct. temperaturvirkningsgrad for alle typer varmegenvindingssystemer på nær væskekoblede batterier, hvor kravet er 68 pct.

- Varmegenvindingsaggregat og ventilator skal være CE-mærket eller have anden national godkendelse.

 -Lovkrav som fortsat skal overholdes fra BR95

o Ventilationsanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug.

o For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.500 J/m³ udeluft. For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 3.200 J/m³ udeluft ved maksimal luftydelse.

o Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal være mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,4 l/s pr. m² gulv.

Der foretages ikke en fælles besigtigelse. Kontakt venligst Simmerbølle Børnehave Mobil 4013 2482 for evt. besigtigelse inden afgivelse
af tilbud.

Der ydes ikke vederlag for evt. besigtigelse eller for udfærdigelse af tilbud.

Sidste frist for afgivelse af tilbud er onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 10:00

Tilbudsprisen skal være ekskl. moms. Der modtages ikke alternative tilbud.

Indeholder de indkomne tilbud mere end de nævnte forhold i ovennævnte beskrivelse, vil disse ikke blive tillagt nogen værdi ved tilbudsvurderingen.

Inden afgivelse af tilbud skal leverandøren gøre sig bekendt med de eksisterende forhold. Det påhviler den vindende tilbudsgiver selv at foretage korrekt vurdering på stedet inden bestilling af materialer.

Ved udvælgelse vil der blive lagt vægt på den samlede laveste pris. Det vil sige den samlede totale tilbudspris, som der angives på leverandørportalen Comdia.dk

Opgaven skal være afsluttet senest d. 15. december 2024.

 Den samlede tilbudspris vil blive offentliggjort efter tildeling.

Alle løsninger og materialevalg skal udføres i henhold til gængse retningslinjer og lovgivning.

Langeland Kommunes forbehold:

Langeland Kommune forbeholder sig ret til at kunne forkaste de indkomne tilbud.

Langeland Kommune forbeholder sig ret til i samarbejde med vindende tilbudsgiver at udføre besigtigelse af de udførte arbejder inden endelig afregning.

Væsentlige forbehold vil gøre tilbuddet ukonditionsmæssigt:

Ordregiver afgør hvorvidt der foreligger et forbehold, og om det er mere eller mindre væsentligt.

Hvis ordregiver (Langeland Kommune) modtager 0 eller 1 tilbud, vil tilbudsindhentningen blive annulleret og udbudt på ny.

Al kommunikation skal foregå skriftligt via kommunens leverandørportal Comdia.dk

Har tilbudsgiver behov for hjælp i forbindelse med brugen af ovennævnt system, bedes der rettes henvendelse til Comdias support på telefon 71 99 36 72 eller på mail sup-port@comdia.com.

Leverandør som vil blive inviteret til at afgive bud:

3Teknik, Blangstedsgårdsvej 66,5220 Odense SØ

HJ Ventilation, Grønvænget 3, 5260 Odense


Tender procedure

Not specified

The Contracting Authority / Contact details

Langeland Kommune
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Sonja Kettelarij Bakdal

Participants / Award information

Winner(s):
  • - 3Teknik A/S
Participants:
  • - 3Teknik A/S
  • - HJ VENTILATION SERVICE A/S
Invited:
  • - 3Teknik A/S
  • - HJ VENTILATION SERVICE A/S

Documents

0
No publicly accessible documents have been added

Disciplines

No trades have been added to this project