KomUdbud er et indkøbsfællesskab mellem 15 kommuner på Fyn og i Jylland (læs evt. mere om KomUdbud på https://komudbud.dk/).
KomUdbud ønsker at optimere sine indkøbsprocesser, herunder at forbedre samarbejdet med vores nuværende og kommende leverandører. KomUdbud håber derfor, at du/I vil hjælpe os med at besvare nedenstående spørgeskema.
I er blevet udvalgt til at deltage i undersøgelsen, idet du/I enten er eksisterende leverandør til KomUdbud eller fremgår af Odense Kommunes leverandørportal. KomUdbud ønsker således at modtage besvarelse fra flest mulige leverandører, uafhængigt af virksomhedsstørrelse, virksomhedsform og branche.
Spørgeskemaet skal bruges til at evaluere og optimere KomUdbuds nuværende indkøbsprocesser, således at samarbejdet med vores leverandører fremadrettet kan fungere bedst muligt.
Der er således lagt op til en helt fri proces, hvor deltagende leverandører opfordres til at komme med både ris og ros til KomUdbuds nuværende indkøbsprocesser, uanset deres tidligere erfaring med KomUdbud.
Alle besvarelser vil blive behandlet i en lille lukket arbejdsgruppe i KomUdbud. Arbejdsgruppen vil sikre anonymitet for leverandørerne, som således opfordres til at give deres ærlige mening til kende.