Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Affald & Genbrug A/S og Vejle Kommune udbyder forbrænding af forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, fra hhv. husstandsindsamlet restaffald og husholdningslignende erhvervsaffald, samt Ordregivernes genbrugspladser. Transport af affaldet til anviste modtageplads/forbrændingsanlæg indgår ikke i udbuddet. Transporten indgår dog som led i den samlede prissætning af opgaven i form af et transporttillæg. Udbuddet er organiseret som et fælles udbud med 8 delkontrakter, der evalueres i tre grupper. Tilbuddet gives pr. gruppe, så kontrakterne er baseret på samme enhedspriser. Gruppe 1 omfatter 16.400 tons forbrændingsegnet affald, gruppe 2 omfatter 19.800 tons forbrændingsegnet affald, og gruppe 3 omfatter 18.900 tons forbrændingsegnet affald.