Udbuddet vedrører indkøb af Tv-spuling og brøndinspektion til samtlige ordregivers enheder medmindre andet fremgår af kontraktens bilagsmappe 5 selskabsspecifikke bilag.
For nærmere beskrivelse af de udbudte ydelser, herunder de mindstekrav ydelserne skal opfylde, henvises til kravspecifikationen (bilag 2) og tilbudslisten (bilagsmappe 3), TAG (bilag 4) samt eventuelle rettelser og besvarelse af spørgsmål.
Opgaverne kan være planlagt eller kan bestilles ad hoc. Opgaverne skal kunne gennemføres i hele forsyningsselskabets arbejdsområde.
Den maksimale økonomiske ramme for den samlede kontrakt med alle fire delaftaler udgør 19.650.000 kr. for 3 år samt 6.550.000 kr. for optionen.
Der vil kunne forekomme akutopgaver, i disse situationer bliver tilbudsgiver kontaktet af ordregiver eller dennes leverandør på kontrakten ”Slamsugerspuling og pumpeeftersyn”.
Opgaverne omfatter:
• Spuling og TV-inspektion af hovedledninger.
• Spuling og TV-inspektion af stikledninger inkl. brøndstik.
• Brøndinspektion og rapportering.
• Indmåling af brønde og punkter med GPS.
• Vedligeholdelses- og reparationsopgaver som fx rodskæring, fjernelse af på-hug etc. med industrispul og cutter.
Betingelser i dette dokument, er gældende for alle typer opgaver under denne aftale. Såfremt ordregiver har særlige (andre) krav/behov til opgaveudførelsen, vil dette fremgå af de selskabsspecifikke bilag, bilagsmappe 5 og kun være gældende for det pågældende forsyningsselskab.
Opgavens skønnede omfang og mængder er angivet i udbudsbetingelserne samt i Bilagsmappe 3 - Tilbudsliste under delaftalernes faner.
Det er vigtigt at tilbudsgiver noterer sig, at udgangspunktet for afregningen altid sker på baggrund af de mængdebaserede ydelser som findes i ”TAG” jf. Bilag 4. Såfremt tilbudsgiver har behov for at fakturerer efter poster i ”TAG”, som er stipulerede ydelser/ekstraydelser kan dette kun ske i ekstraordinære tilfælde og hvor det i forvejen er aftalt og godkendt af forsyningen.