Ikast-Brande Kommune udbyder levering af elektronisk låsesystem. Låsesystemet skal give Ordregivers medarbejdere og samarbejdspartnere en sikker adgang, oplåsning og låsning af indgangsdøren og opgangsdøren, primært hjemme hos de borgere, som får bevilget ydelsen fra kommunen.
Kontrakten omfatter levering af et elektronisk låsesystem indeholdende:
- Elektroniske låseenheder (Automatisk dørkontrol – ADK-enheder - ca. 785 stk. til hovedleverancen + efterfølgende suppleringskøb) samt al dertilhørende øvrigt hardware og beslag mm., der er nødvendig for montering og fuld anvendelse af omfattede enheder, samt reservedele der er nødvendige for at reparere og levetidsforlænge produkterne.
- Herudover omfatter kontrakten Ordregivers brugsret til tilbudsgiverens dertil naturligt hørende IT-system bestående af et administrationssystem og en adgangsgivende enhed (app), samt servicering og hosting af IT-systemet – herunder også supportfunktion.
- Opsætning af ADK-enheder, samt nedtagning af gamle nøglebokse, på alle de adresser hvor der skal etableres elektronisk lås på tidspunktet for implementering af kontrakten.
- Undervisning af ordregivers personale i implementeringsperioden, herunder undervisning i administrationssystem samt undervisning i opsætning og vedligehold af ADK-enheder, samt brug af hardware- og softwareløsningen.
- Derudover vil der ske suppleringskøb løbende i kontraktperioden.