Formålet med udbuddet er at indgå Rammeaftale vedrørende levering af professionelle tolkeydelser til Helsingør Kommune. Udbuddet omfatter levering af tolkeydelser inden for de sprog og dialekter, der er behov for i Helsingør Kommune.
De udbudte tolkeydelser benyttes primært ved kontrol, behandling og samtaler med borgere. Tolkeydelserne anvendes primært på beskæftigelses-, familie-, integrations-, undervisnings- samt social- og sundhedsområdet, hvorfor det forventes, at Tilbudsgiver kan levere tolke, som har kendskab til de relevante fagtermer inden for disse områder, herunder lovgivning.
Udbuddet omfatter følgende former for tolkeydelser:
- Fremmødetolkning
- Telefontolkning
- Videotolkning
Ordregiver gør opmærksom på, at udbuddet ikke omfatter tegnsprogstolkning.