Halsnæs Kommune har i forbindelse med bestemmelserne i Ladestanderbekendtgørelsen, BEK nr. 181 af 5. marts 2020, samt Halsnæs Kommunes arbejde med DK 2020, identificeret behovet for etablering af offentlige tilgængelige ladefaciliteter på kommunale arealer.
På baggrund af ovenstående har Halsnæs Kommune beslutte, at der skal opsættes offentlige tilgængelige ladefaciliteter på 19 lokationer fordelt på 3 delaftaler.
Opgaven tilbydes på koncessionslignende vilkår, men er vurderet økonomisk til at ligge under tærskelværdierne for koncessionsdirektivet. I overensstemmelse med bestemmelserne i BEK nr. 1073 af 28. juni 2022 om ordregivers indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af offentlige tilgængelige ladepunkter, så annonceres opgaven offentligt efter udbudslovens § 192.