Furesø Kommune har hermed fornøjelsen af at indbyde Jer til at afgive tilbud på Furesø Kommune, Skolevejsprojekter 2023.
Denne prisindhentning foregår som underhåndsbud efter reglerne i tilbudsloven med tildelings-kriteriet ”laveste pris”.
Der indhentes bud fra 3 tilbudsgivere.
Udbudsmaterialet består af følgende dokumenter:
• Teknisk beskrivelse
• Tegningsmateriale iht. tegningslisten
• Tilbudsliste
• Eventuelle rettelser og spørgsmål/svar udarbejdet i udbudsfasen.
Udbudsmaterialet er udsendt på udbudsportalen Comdia.com. Der kan stilles spørgsmål frem til og med 22. november kl. 12.00 via Comdia.com.
Alle spørgsmål der fremsættes inden denne frist, vil blive besvaret. Spørgsmål der fremsendes efter denne frist kan ikke forventes at blive besvaret inden tilbudsfristen.
Spørgsmål vil blive besvaret ved udsendelse af rettelsesblade via Comdia.com. Eventuelle rettelsesblade med supplerende - og/eller revideret udbudsmateriale gøres tilgængelig på Comdia.com og indgår i udbudsmaterialet.
Frist for afgivelse af tilbud er: 29. november kl. 12.00
Tilbud skal afgives på Comdia.com.
Det er tilbudsgivers eget ansvar at sikre sig, at tilbuddet er fremme i tide. Tilbud der modtages efter ovenstående tilbudsfrist vil ikke blive taget i betragtning.
Tilbudsgiver opfordres til i videst mulig omfang at undgå forbehold, da dette kan føre til afvisning af tilbuddet, og i stedet søge uklarheder i materialet afklaret ved fremsendelse af spørgsmål.
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i 20 arbejdsdage.
Furesø Kommune forbeholder sig ret til at forkaste alle tilbud, hvis de budgetmæssige rammer vedrørende projektet ændres.
Kommunens projektleder er Anne-Lisbeth Sørensen.
Venlig hilsen
Lene Hansen