Description:
1. 0 Indledning
I januar 2019 lancerede Erhvervshuset et nyt udviklingsprojekt med hovedfokus på at styrke virksomhedernes strategiske kompetencer og organisatoriske kapacitet, hvilket sætter virksomhederne i stand til at træffe strategiske beslutninger i overensstemmelse med deres vækststrategi samt reagerer fleksibelt og agilt på f.eks. den teknologiske udvikling og afsætningsmuligheder. Projektet skal styrke virksomhedernes forudsætninger for at realisere deres vækstpotentiale og gennem målrettet kompetencetilførsel øges virksomhedernes produktivitet. Dermed styrkes konkurrenceevnen og på sigt leder til øget beskæftigelse.
Erhvervshus Sjælland udbyder hermed dele af projektet som en opgave, der er støttet af Den Europæiske Socialfond. Det understreges, at der i udvælgelsen af leverandører i projektet skal kunne dokumenteres, at der er udvist en sund forvaltningsskik og gennemsigtighed, herunder økonomisk sparsommelighed.
Her udbydes afholdelsen og faciliteringen af Masterforløbet, hvor det forventes at minimum 40 virksomheder fra Region Sjælland vil deltage. Der forventes 1-2 deltagere per virksomhed og aktiviteten afvikles med 4 hold . For beskrivelse af konceptet se bilag 1. Foregående for Masterforløbet vil langt de fleste af virksomhederne have deltaget i andre kompetenceløftende forløb, der er adgangsgivende for deltagelse i Masterforløbet.
1.1 Opgavebeskrivelse
Projektet skal løbe over en treårig periode med opstart og udvikling af konceptet i januar 2019. Det forventes at det første Masterforløb kan afholdes senest primo april 2020. Det forventes at 3 forløb afholdes i 2020 og 1 afholdes i første kvartal 2021. De eksakte datoer for afholdelse af forløbene aftales med den valgte leverandør i forbindelse med kontraktindgåelse. Deltagerne på workshopforløbene kan være ejerlederen, bestyrelsen, den øvrige topledelse, mellemledere og nøglemedarbejdere. I vedhæftede bilag 1 er projektet udspecificeret mere detaljeret.
Erhvervshus Sjælland har overordnet designet projektet således, at der skal opsættes to workshopforløb - Strategisk Basisforløb og Masterforløb - som skal sikre at virksomhederne kommer på en erkendelsesrejse for vigtighed af at styrke deres strategiske kompetencer. Det er en forudsætning for deltagelse i Masterforløbet, at virksomheden forinden har gennemført et Strategisk Basisforløb eller et Tematiseret forløb, der adresserer specifikke, strategiske udfordringer i virksomheder. Der skal således i en samskabende koncept med Erhvervshus Sjællands projektteam sikres at der er en hensigtsmæssig overgang mellem Strategisk Basis Forløb, Tematiserede Forløb og Masterforløb således at disse workshopforløb kan tages i forlængelse af hinanden.
Masterforløbet:
4 hold
Minimum 40 virksomheder
1-2 deltagere per virksomhed
½ dag onboarding workshop i tidsrummet kl. 8-21.
Et kollektivt todages internat i tidsrummet kl. 8-21. Afholdes nationalt
Et kollektivt todages internat i tidsrummet kl. 8-21. Afholdes internationalt
En kollektivt endags eksekveringsworkshop i tidsrummet kl. 8-21
En opfølgningsdag med 1:1 møderne på en times varighed med hver deltagende virksomhed
Den ordregivende myndighed er:
Erhvervshus Sjælland
Fulbyvej 15
4180 Sorø
ATT: SMV Strategi projektet
Alle projektspecifikke spørgsmål og henvendelser kan stilles til Projektleder Helena Julskov Larsen eller Vicedirektør Line Fossing fra Erhvervshus Sjælland.
Helena Julskov Larsen, Projektleder
Telefon: 5372 7191
E-mail: hjl@ehsj.dk
Line Fossing
Telefon: 4199 9801
E-mail: lf@ehsj.dk
Der kan stilles spørgsmål til ordregiver op til tre dage før tilbudsfrist til prækvalifikation. Tilbudsfristen er den 30. august. Tilbud uploades via Filesafe https://filesafe.ehsj.dk/ til projektnavnet ”Strategi/Masterforløbet” og projektkonsulent René Coelet Mathiasen vælges som modtager. EHSJ giver tilbudsgiverne fra den prækvalificerede runde besked senest den 10. september. Samtidig sendes det endelige udbudsmateriale til de valgte leverandører.
1.2 Rammekontrakt og periode
Valg af leverandør er ikke afsluttet, før en rammekontrakt er underskrevet af begge parter.
Rammekontrakten forudsættes indgået med en leverandør i form af nedenstående aftaletype:
Der prækvalificeres 3-5 ansøgere i dette udbud som kvalificeres til at give et endeligt skriftligt tilbud på opgaven samt en mundtlig præsentation af løsningen.
Rammeaftalen har et samlet budget på 700.000,00 danske kr. ekskl. moms for minimum 40 unikke virksomheder og med deltagelse af minimum 1-2 per virksomhed.
Projektet er godkendt af Region Sjællands Vækstforum og finansieret af regionalfondsmidler og Den Europæiske Socialfond. Skulle støtten fra Den Europæiske Socialfond frafalde, ophæves projektet og dermed også rammekontrakten. Erhvervshus Sjælland tager derfor forbehold for denne godkendelse, samt eventuelle forsinkelser eller aflysninger af projektet uden for Erhvervshus Sjællands kontrol.
1.3 Opgavens omfang
Der henvises til beskrivelsen af Masterforløbet i bilag 1 om konceptet.
1.4 Tildelingskriterier for endeligt udbud
Den endelige aftale/ordre bliver tildelt ud fra kriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”, som er nærmere beskrevet i det endelige udbudsmateriale som udsendes efter prækvalifikationen. Som en del af evalueringen af underkriteriet "Kvalitet" skal de 3-5 prækvalificerede virksomheder præsenterer deres tilbud mundtligt for ordregiver.
Underkriterierne og vægtningen af disse er følgende:
Pris: 40 %
Kvalitet: 60 %
Underkriterierne vil blive yderligere uddybet i det endelige udbudsmateriale efter prækvalifikation.
Ved det endelige udbud efter prækvalifikationen forventer Erhvervshus Sjælland at afholde mundtlige præsentationer som en del af tilbuddet med de prækvalificerede leverandører d. 10. og 11. oktober 2019.
2.0 Udbudsbetingelser og kriterier for prækvalifikation
Ansøgere ved prækvalifikationen bekendtgøres hurtigst muligt efter den 30. august om resultatet. Det endelige og mere detaljeret beskrevet udbudsmateriale udsendes til de 3-5 prækvalificerede virksomheder straks efter bekendtgørelsen af resultatet for prækvalifikationen. Rammeaftale med den valgte leverandør forventes indgået ultimo uge 42.
2.1 Formkrav
Det forventes at ansøgere til prækvalifikationen udarbejder ansøgningsmaterialet på dansk og at omfanget af materialet ikke udgør mere end 5-8 A4 sider ekskl. bilag.
2.2 Udvælgelseskriterier til prækvalifikation
Nedenstående udvælgelseskriterier er udvalgt af ordregiver, idet ordregiver vil sikre, at prækvalifikationsansøgerne er kvalificeret og i stand til at afgive et endeligt tilbud på at udføre nærværende opgave.
I udvælgelsesfasen foretages en vurdering af den enkelte ansøgers generelle egnethed til at varetage den udbudte opgave. Formålet hermed er at sikre, at konkurrencen om den udbudte opgave kommer til at foregå mellem ansøgere og tilbudsgivere, der er egnet til at løfte og løse opgaven.
De 3-5 mest kvalificerede ansøgere, som ordregiver vurderer lever op til udvælgelseskriterierne vil indgå i den endelige tilbudsafgivelse, med henblik på tildeling af kontrakt.
Den nedenfor angivne dokumentation skal vedlægges ansøgningen. Såfremt den krævede
dokumentation ikke medsendes, kan ansøgningen vælges af ordregiver ikke at komme i betragtning.
Der ønskes følgende fra ansøgere til prækvalifikationen;
En kort beskrivelse af ansøgers virksomhedsprofil, ejerforhold, organisation, antal ansatte, kernekompetencer og forretningsområder. (max. 2 A4 sider)
En redegørelse for den undervisnings- og formidlingsmetode som anvendes i virksomheden i forhold til kunder og lignende udviklingsforløb. (max 2 A4 side)
En kort beskrivelse af tilbudsgivers erfaring med forretningsudvikling, lederudvikling, strategiudvikling og strategiimplementering og eksekvering målrettet ejerledere og SMV’er. Gerne konkrete referencer som kan kontaktes af ordregiver. (max 2 A4 side.)
Beskrivelse og dokumentation for 2-5 af konsulenternes og undervisernes erfaring med SMV’er særligt indenfor strategisk udvikling af ledere, implementering af ledelsesværktøjer og eksekvering ledelsesstrategier. De konsulenter som angives forventes, at være gennemgående i projektet og må ikke udskiftes i forløbet uden ordregivers samtykke. (vedlægges som bilag)
Ordregiver lægger positivt vægt på at teamet af konsulenter og undervisere indeholder diversitet i forhold til målgruppen og at teamet samlet indeholder følgende kompetencer og erfaringer:
Dokumenteret erfaring med udførsel, implementering og eksekvering af strategiske planer
Dokumenteret erfaring med medarbejderinddragelse
Har været og/eller driver selvstændig, eller er medejer af en virksomhed.
Konsulent og undervisererfaring med SMV’er med 10-100 ansatte.
Konsulent og undervisererfaring med ejerledere som er involveret i driften og ledelsen af virksomhederne.
Kompetencer i strategisk analyse, strategiformulering, strategiproces samt implementering i SMV’er med 0-100 ansatte.
Ordregiver lægger positiv vægt på, hvorledes ansøger vil opfylde, at der sikres en rød tråd
mellem Det Strategiske Basisforløb, https://ehsj.dk/eksekveringsforlobet og Masterforløbet samt at indholdet af Masterforløbet er praksisnært.
Ordregiver lægger positiv vægt på, hvordan ansøger indtænker forretningsudviklerne fra Erhvervshus Sjællands rolle i forløbet og hvordan tilbudsgiver vil sikre at der sker en samskabende proces mellem ordregiver og tilbudsgiver.