På baggrund af fusion mellem AquaDjurs A/S (Norddjurs Kommune) og Syddjurs Spildevand A/S (Syddjurs Kommune), gennemgår Ordregiver et centraliseringsprojekt, som pågår de næste 7 år. Centraliseringsprojektet omfatter etablering af 110 km. nye afskærende pumpesystemer med tilhørende pumpestationer og bassinanlæg samt nedlæggelse 9 af eksisterende renseanlæg beliggende i Syddjurs Kommune.
I den forbindelse udbyder Ordregiver totalrådgivning til brug for afskæringsprojektet. Omfang af rådgivningsydelsen er på udbudstidspunktet ikke endeligt fastlagt, hvorfor Ordregiver alene fremlægger, hvad Ordregiver forventer totalrådgivningen skal indeholde:
1. Gennemgang af baggrundsmateriale mv.
2. Fastlæggelse af endeligt hydraulisk dimensioneringsgrundlag
3. Udarbejdelse af styringsstrategi for nyt afskærende pumpesystem
4. Igangsætning af relevante forundersøgelser
5. Indhentning af relevante myndighedsgodkendelser
6. Udarbejdelse af teknikudbud for afskærende pumpestation i samarbejde med Ordregivers udbuds-jurist
7. Detailprojektering, udbud og tilsyn af anlægsentrepriser for etape 1
8. Input til udbud af rådgivningsydelser til brug for detailprojektering, udbud og tilsyn for etape 2 og 3 til eksterne rådgivere i samarbejde med Ordregivers udbudsjurist
Yderligere beskrivelse fremgår af Bilag 2 Ydelsesbeskrivelse. På udbudstidspunktet estimeres rådgivningsydelsens omfang at udgøre ca. 5000 konsulenttimer.
Udbudte Rådgivningskontrakt baseres på ABR 18-vilkår, som fremgår af udbudsgrundlaget.