For kommunalbestyrelsen i Ballerup står udviklingen af Ballerup Kommune højt på dagsordenen.
Ballerup kommune gennemfører derfor et totalrådgiverudbud med henblik på, at få opført Saunagus- og vinterbad ved East Kilbride badet beliggende på Ballerup Idrætsby 32 – 34.
Et af udviklingstiltagene i Ballerup Idrætsby hedder ”familie og vand”, og rummer her Saunagus- og vinterbad.
Det er af Ballerup Idrætsby observeret at de eksisterende små saunaer i dag er rigtig godt besøgt. De fungerer som sociale rum, hvor brugernes netværk bliver plejet. Størrelsen samt placeringen af dame- og herreomklædningen sætter dog grænser for brugen af saunaerne. En ny gus-sauna med adgang for alle på tværs af køn vil udvide tilbuddet for svømmehallens gæster og samtidig give en ny mulighed for idrætsforeninger og trænings-fællesskaber. Saunagus er et tilbud, der i høj grad efterspørges af svømmehallens gæster og vil ved etableringen knytte brugerne samme på tværs af fx køn, alder og sportsgren
På baggrund af dette blev der i 2022 udarbejdet et projektforslag til opførelse af et nyt Saunagus og vinterbad.
Det er dette projektforslag der danner grundlaget for den videre projektering og opførelse af det nye Saunagus- og vinterbad.
Projektet forventes realiseret ved brug af, men ikke begrænset til følgende bæredygtige tiltag, Etablering af solceller, varmegenvinding, varmepumper, svanemærkede materiale valg samt teknik, der etableres med minimum energispild.