Kontrakten der udbydes, omhandler en vaske- og lejeløsning til Ordregiver.
Dette indebærer at vindende Tilbudsgiver blandt andet indkøber, tilpasser, vasker, vedligeholder, udskifter og varetager samtlige opgaver i forhold til logistisk og administration i forbindelse med kontrakten.
Dette indebærer også at der til enhver tid er tilstrækkeligt beklædning tilknyttet aftalen og at dette leveres til rette tid og sted. Al beklædning skal i forbindelse med idriftsættelse af kontrakten være leveret og klar til anvendelse, for nærmere beskrivelse henvises til bilag 1 – Kravspecifikation.
For Aalborg Kommunes kontrakt gælder det, at der er nogle enheder, som kun ønsker at leje beklædningen og nogle som kun ønsker vask. Dette er beskrevet nærmere i udbudsmaterialet.
Kontrakten omfatter ca. 4.000 medarbejdere i Aalborg Kommune og ca. 680 medarbejdere i Brønderslev Kommune. Dette indebærer samtlige konstellationer af løsningen, kun leje, kun vask samt vask og leje.