Aalborg Kommune, By og Land, Mobilitet og Infrastruktur udbyder i forbindelse med kommunens vejvedligeholdelse entreprisen ”Reparation af fortove, Aalborg Kommune 2025 - 2027”.
Udbuddets opgave omfatter planlagte reparationer af fortove i form af udskiftning/omsætning af kantsten og udskiftning/omlægning af belægning inklusive opbrydning og fjernelse af eksisterende belægning, afsætning samt levering af materialer. Herudover kan der være tale om reparation og renovering af granitbelægninger.
Hovedparten af opgaverne vil være større sammenhængen strækninger, men der vil også være mindre partielle strækninger.
Opgaven udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation i henhold til Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, lov nr. 1410 af 7. december 2007 med senere ændringer, hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres på grundlag af tildelingskriteriet ”Laveste pris”. Der er indbudt 4 entreprenører.