Det drejer sig om levering af frokostordning til de 3-6-årige i Aalborg Kommunes daginstitutioner, til alle åbningsdage, der som udgangspunkt tæller 232 dage om året. Der skal kunne leveres mad der er færdiglavet/delvist færdiglavet og både er koldt og lunt, som er målrettet børn i alderen 3-6 år. Tilbudsgiver skal tilbyde menuplaner samt at bestilling kan foregå elektronisk.
Maden skal kun færdigtilberedes af køkkenpersonale/madmor i daginstitutionerne.
Der er i alt ca. 95 daginstitutioner, som vil være omfattet - Den mindste daginstitution er normeret til 14 børn og den største er normeret til 123 børn. På nuværende tidspunkt er det omkring 31 institutioner der anvender aftalen.