En del af udbudsstrategien i Aalborg Kommune er at afdække markedet for interesserede virksomheder, som ønsker at afgive bud på den kommende driftskontrakt af signalanlæggene. Aalborg Kommune ønsker dermed at identificere markedets interessenter. Ved at tilkendegive sin interesse, som virksomhed, tilbyder vi muligheden for at deltage i en markedsdialog, hvor virksomheden vil blive adspurgt i en række spørgsmål.
Det er op til Aalborg Kommune at beslutte, hvilke virksomheder som vil blive indkaldt til et fysisk eller virtuelt markedsdialog-møde.
Endvidere har alle interesserede virksomheder mulighed for at svare på en række spørgsmål, som findes i vedhæftet dokument.
Vi håber, at I vil afsætte tid til at indgå i markedsdialogen, således Aalborg Kommune kan få udarbejdet det bedst mulige udbud til fordel for alle parter.
Form og frister: Nærværende materiale vil være tilgængeligt på Comdia frem til den 22. november 2024. Hvis I har spørgsmål til markedsdialogen, kan i rette henvendelse til Henrik da Silva Jensen, henrikdasilva.jensen@sweco.dk eller via spørgsmålsfunktionen her i Comdia.