MC-Dragt til politiet

Open/public
Start date: 29-02-2016 - 00:00
End date: 18-03-2016 - 23:59

Rigspolitiet forventer at offentliggøre et udbud af Motorcykeldragter til Dansk politi i løbet af 2016.

Rigspolitiet har en række krav til udseendet og funktionaliteten af MC-dragten, men har behov for at få indsigt i markedsforholdene, således at kravspecifikationen dækker Rigspolitiets behov bedst muligt, men uden at være unødvendigt fordyrende. 

Rigspolitiet ønsker derfor at gennemføre en online dialog med relevante markedsaktører, med henblik på at indsamle inspiration til hvordan produktet udbydes mest hensigtsmæssigt samt give indsigt i kommercielle forhold. 

Det er gratis at deltage i dialogen. Rigspolitiet er ikke forpligtet til at følge specifikke forslag og ideer. Dialogen vil ikke på nogen måde være bindende for Rigspolitiet i forhold til udarbejdelse af det endelige udbudsmateriale og kan ikke lægges til grund i fortolkningen af det endelige udbudsmateriale.

Dialogen vil være åben i perioden 29. februar 2016 til og med den 14. marts 2016.

Der vil løbende blive oploadet spørgsmål til kommentering og dialog.

Det bemærkes at man kan besvare spørgsmål "Anonymt", hvilket betyder at det alene er Rigspolitiet der kan se hvem afsenderen er. De øvrigt deltagende kan derfor alene se svaret.

Vi har valgt at forlænge dialogen til og med den 18. marts 2016.